Hvad er Frtitte Cup?

Fritte Cups historie:

År 2010 var starten på noget stort. Det var nemlig her Fritte Cup afholdte de første løb hen over sæsonen. Fritte cups hovedsponsor R. Frimodt Pedersen har i samarbejde med Erik Gundersen & Henrik Frimodt været initiativtagerne bag projektet som har taget fart og fra hvert år udviklet sig hastige skridt som en del af talentudviklingen i dansk speedway både i 85 cc & 500 cc.

År 2011 og år 2012 Løbsserien er efterhånden i de følgende sæsoner blevet så populær at der bliver afviklet flere og flere løb. Fritte Cup har hele tiden været træningsløb som har hovedformål at udvikle kørerne både på og udenfor banen hvor også fairplay spiller en kæmpe rolle! Vi har gjort brug af eksterne hjælpere herunder John Jørgensen, Brian Karger, Brian Andersen, Finn Rune Jensen som alle har fungeret som teknisk/mekaniske rådgivere, hvilket mange af kørerne har haft stor udbytte af.  Kigger vi i dag på den danske talentmasse i 500 cc på international plan kan vi på dansk speedways vegne være stolte af ingen anden nation har så stor en bredde som Danmark.

År 2013 fik Fritte Cup sin egen hjemmeside og webmaster som er en stor hjælp i forhold til at udgive nyheder, samt at kørerne kan tilmelde sig til de forskellige løb og holde sig opdateret i form af diverse ændringer, programmer, resultater mv.

År 2014 fik Fritte Cup sin egen Facebook-side som i dag er et stort hit. Det sociale medie er i dag et brugt værktøj hos mange og gør at forældre, kører, venner mv. kan ”like”/kommentere og hermed være aktive.

 

Eksempel på viral nyhed på Facebook:
Finale 2 d. 31-8-2014 måtte desværre udsættes pga. regn og den ”trælse” nyhed skulle spredes. Som noget af det første blev det lagt op på Facebook og inden teamet bag Fritte Cup kunne nå at meddele det ved at ringe til de deltagene kører mm. viste det sig at de fleste allerede var i besiddelse af ”nyheden” grundet det virale sociale medie.   

 

Fritte Cups sponsorer:

Uden Fritte Cups mange sponsorer kan hele talentudviklingsprojektet ikke lade sig gøre! Sponsorerne er en vigtig del i at vi kan præmierer kørerne løbende over alle afviklede stævner. Vi er meget taknemmelige for den fantastiske opbakning som vi modtager år efter år, og glædeligt er det at der kommer nye til.

For hvert år øges præmierne og i 2014 er vi samlet set oppe på præmier til finalen for over 100.000 kr. WOAW! Fritte Cups mange sponsorer som giver store flotte præmier er med til at give drengene en ekstra hånd i form af super professionel udstyr som de har stor gavn af. Vi gør alt hvad vi kan for at promovere vores sponsorer ved at synligøre dem på banerne ved at ophænge diverse bannere, roll-ups mm. Samt sætte deres logo på invitationer, Fritte Cup hjemmeside samt vores Facebook-side.

Vandrepokal

Fritte Cup har i slutningen af sæsonen 2014 besluttet i samarbejde med hovedsponsor R. Frimodt Pedersen at få indsætte en vandrepokal som overrækkes til vinderen af den sidste afgørende finale 2.

 

Vinderen af vandrepokalen får sit navn indgraveret på pokalen og af tidligere vindere kan nævnes:

 

2010 = Mikkel B. Jensen

2011 = Mikkel Michelsen

2012 = Kenni Nissen

2013 = Anders Thomsen

2014 = Patrick Bjerregaard

2015 = Patrick Josefsen